Brugervejledning
Sådan anvendes Innolight
Innolight lysmåtten tændes ved et enkelt tryk på den integrede knap. Der skiftes mellem de forskellige typer lys ved endnu et tryk på knappen. Når lysmåtten skal slukkes, trykkes der et antal gange på knappen, indtil lyset er slukket (OFF-funktion). Når blinkefunktionen skal anvendes, tændes måtten og knappen holdes derefter nede, indtil blinkefunktionen aktiveres. Når blinkefunktionen er aktiveret, kan der vælges mellem de forskellige lystyper med et enkelt tryk på knappen. OFF-funktionen vælges på samme måde som beskrevet ovenfor.
Lystyper i Innolight Red:
- Rødt
- Rødt og infrarødt
- Infrarødt
- Blinkefunktion: Rødt
- Blinkefunktion: Rødt og infrarødt
- Blinkefunktion: Infrarødt
Lystyper i Innolight Pro:
- Rødt, infrarødt og blåt
- Rødt og infrarødt
- Blåt
- Blinkefunktion: Rødt, infrarødt og blåt
- Blinkefunktion: Rødt og infrarødt
- Blinkefunktion: Blåt
Placér Innolight på det ønskede område med lysdioderne mod huden. Området skal være rent og tørt før behandling.
Lysmåtten har en indbygget timer og slukker efter 15 minutters brug. Derefter kan den blot tændes igen.
Behandlingstid
- Ben: 3–5 minutter
- Store muskelgrupper: 8–10 minutter
- Seneskader på underben: maks. 3 minutter
Aktivér enheden og behandl i 3–10 minutter pr. område iht. ovenstående. Ved behov kan enheden flyttes til et nyt område efter endt session.
Lysterapimåtterne kan anvendes efter behov og med fordel 2–3 gange dagligt, hvis hesten har større skader eller tydelig ømhed.
For at sikre fuld stabilisering af vævet anbefales det at fortsætte behandlingen, også efter smerter og symptomer er forsvundet. Dette mindsker risikoen for tilbagefald.
Regelmæssig og intensiv brug holder området lindret, så cellerne kan arbejde hurtigere og mere effektivt med heling og regenerering.
Velegnet til forebyggelse
Ved regelmæssig anvendelse kan lysterapien bidrage til at forebygge skader, reducere ømhed og mindske risikoen for overbelastning – både før og efter ridning.
Blinketilstand vs. konstant lys – hvad er forskellen?
Innolight lysterapimåtter kan anvendes med enten konstant lys eller blinketilstand, som hver påvirker kroppens celler på forskellig vis og kan bruges til forskellige formål.
Konstant lys
Ved konstant lys udsendes en jævn og stabil lysenergi til det behandlede område. Denne behandlingsform giver cellerne en ensartet energitilførsel, hvilket understøtter blodcirkulation, smertelindring og generel vævsheling. Konstant lys er særligt velegnet til daglig brug, restitution, muskelafspænding samt ved ømhed og stivhed, hvor man ønsker en rolig og vedvarende effekt.
Blinketilstand
I blinketilstand udsendes lyset i pulserende intervaller. Denne variation i lysintensitet kan stimulere cellerne på en anderledes og mere aktiverende måde. Blinkende lys kan øge den cellulære respons og understøtte processer som vævsreparation og regenerering. Blinketilstand anvendes ofte, når der ønskes en mere målrettet stimulering, fx ved skader, arvæv eller områder med nedsat helingsrespons.
Hvilken tilstand skal man vælge?
- Konstant lys: Velegnet til generel behandling, forebyggelse, restitution og afslapning af muskler.
- Blinketilstand: Velegnet til genopbygning af væv, skader og situationer, hvor der ønskes en mere intens cellulær stimulering.
Begge tilstande kan med fordel kombineres over en behandlingsperiode, afhængigt af hestens behov og formålet med behandlingen.
Fordele ved Innolight lysterapimåtter
Med Innolight lysterapimåtte kan du støtte din hests bevægelighed og velvære både før ridning, under restitution og efter træning. Lysterapi er en skånsom og naturlig behandlingsmetode, der kan bidrage til at reducere ømhed, spændinger og stivhed samt understøtte kroppens egen helingsproces.
Lysterapimåtterne anvendes efter behov og kan med fordel bruges 2–3 gange dagligt ved større skader eller markante ømheder. For at opnå et stabilt og langvarigt resultat anbefales det at fortsætte behandlingen i en periode, også efter at symptomer og smerter er forsvundet.
En mere intensiv behandlingsindsats giver ofte bedre effekt, da det behandlede område holdes lindret, og cellerne stimuleres kontinuerligt til at arbejde hurtigere og mere effektivt med heling og vævsreparation.
Opladning
Innolight lysmåtterne oplades med det medfølgende opladningskabel. Opladningstid vil afhænge af kapaciteten i den converter der bruges. Opladningskablet indsættes i stikket der er i den integrerede ON/OFF knap.
Batteri
Det integrerede batteri har en kapacitet på 8000 mAH. Når lysmåtten er fuldt opladet vil brugstiden være ca. 1,5 - 2 timer. Dog vil kulde kunne påvirke batteriets kapacitet. Det er vigtigt ikke at lade måtten op for hver gang den bruges da batteriets levetid herved vil kunne forringes.
OBS! Det integrerede batteri er tilgængeligt via en lille lynlås i måtten. Denne er KUN til service af lysmåtten og batterriet skal ikke tilgås ved almindelig brug.
Vigtig information før brug
- Må ikke anvendes på drægtige hopper eller gravide kvinder
- Produktet må ikke anvendes på hesten, hverken tændt eller slukket, mens hesten er i bevægelse (fx. på fold eller under ridning)
- Må ikke anvendes uden opsyn
- Brug kun de medfølgende ledninger
- Tilgå ikke batteriet ved brug. Den integrede lynlås er kun til service af lysmåtten.
- Produktet tåler ikke at blive siddet eller stået på, eller at der placeres tunge genstande ovenpå produktet
- Opbevar produktet tørt og lunt. Batteriets levetid forringes ved opbevaring i koldt og fugtigt miljø.
OBS! Konsultér altid en dyrlæge ved akutte skader. Innolight lysterapi er udelukkende supplerende behandling.
Forkert anvendelse kan medføre bortfald af garanti.